Udviklingsejendomme i vækstregion med stort potentiale
Nordsjælland har for længst cementeret sin position som et af de mest attraktive steder at bo i Danmark – kendt for sin smukke natur, høje livskvalitet og voksende erhvervsliv og antal arbejds-pladser kombineret med en stærk infrastruktur.
Men for den ejendomsinvestor, der tænker strategisk og langsigtet, gemmer der sig en særlig mulighed: udviklingsejendomme.
Med stigende befolkningstal, kommunal opbakning til byudvikling og en voksende efterspørgsel efter moderne, bæredygtige boliger, er Nordsjælland ikke bare et godt sted at bo – det er et sted, hvor investeringer i udvikling kan give både stabilt afkast og værdistigninger.
Hvorfor udviklingsejendomme i Nordsjælland?
Der er flere faktorer, der gør Nordsjælland særligt interessant:
- Befolkningsvækst og urbanisering: Flere vælger at flytte ud af København i jagten på mere plads og bedre livskvalitet. Særligt børnefamilier og seniorer søger mod trygge, grønne områder – men stadig med adgang til byen.
- Infrastruktur og pendlerafstand: Gode tog- og motorvejsforbindelser gør det muligt at arbejde i København, men bo i Nordsjælland. Det gør området attraktivt – især for dem, der ikke vil give køb på natur og nærmiljø.
- Lav konkurrence – højt potentiale: I forhold til København er der færre om buddet, og lavere kvadratmeterpriser giver bedre muligheder for at skabe værdi gennem konvertering, ombygning eller nybyggeri.
- Kommunal udviklingsvilje: Flere kommuner har klare ambitioner om fortætning, omdannelse af gamle industriområder og udvikling af nye boligkvarterer.
Hillerød og Helsingør: To motorer i regionens fremtid
Når man kigger nærmere på Nordsjælland, er det særligt Hillerød og Helsingør, der skiller sig ud. Som regionens to største byer rummer de hver især både volumen, momentum og et stort uudnyttet potentiale.
Hillerød – Vækstdynamo med regional betydning
Hillerød er i fuld gang med en transformation, der placerer byen som et af Danmarks vigtigste vækstcentre uden for hovedstaden. Det nye supersygehus i Favrholm og store investeringer i infrastruktur med bl.a. ny S-togsforbindelse og motorvejsudvidelser, medfører at byen oplever stor befolkningsvækst.
Ejendomsudvikling i Hillerød
I Hillerød er flere udviklingsprojekter i gang og de mest markante udviklingsområder er:
- Frederiksbro
En ny bydel i Hillerød med moderne lejligheder til leje. Området har også en privat badepavillon, parkområder og er tæt på dagligvarebutikker.
- Rådhusstrædet
Nyt projekt med lejeboliger tæt på Frederiksborg Slot.
- Kejserhaven
Beliggende i Ullerø. Projektet omfatter 106 boliger fordelt på 2-, 3- og 4-værelses lejligheder med egen altan eller gårdhave.
Hillerød kombinerer funktion som arbejdsplads for regionen med et voksende behov for moderne boliger, og det giver optimale forhold for ejendomsudvikling.
Helsingør – Historie, hav og transformation
Helsingør Kommune oplever en betydelig udvikling. Kommunen er derfor ved at gentænke sin rolle i regionen og har fokus på byfornyelse, tiltrække pendlere og ressourcestærke familier og bæredygtige boligprojekter.
Ejendomsudvikling i Helsingør
Udviklingen kræver nye boliger og der er gang i flere projekter. De mest markante er:
- Cinemabyen. Her omdannes et tidligere industrikvarter til et boligområde med op til 900 boliger. Projektet inkluderer også erhvervslokaler, butikker og grønne områder. Byggeriet omfatter blandt andet rækkehuse, boligblokke i flere etager og et syv-etagers boligtårn.
- Sommarivabyen er et af de mest markante projekter, hvor der planlægges omkring 212 boliger på den tidligere stadiongrund.
Fremtidsudsigter: Boligpriserne forventes at stige – derfor er timingen rigtig nu
Ifølge Danmarks Statistik og Boligøkonomisk Videncenter er der solide tegn på, at boligpriserne i Nordsjælland vil fortsætte med at stige de kommende år. Særligt i vækstbyer som Hillerød og Helsingør er efterspørgslen større end udbuddet, og det lægger pres på boligmarkedet.
Et blik på data viser:
- 📈 Hillerød har haft en gennemsnitlig boligprisvækst på ca. 5-6 % årligt det seneste årti, med udsigt til yderligere vækst i takt med at hospitalet og nye bydele færdiggøres.
- 📈 Helsingør har ligget en smule under, men har siden 2022 oplevet en accelererende prisudvikling på grund af øget tilflytning og byomdannelsesprojekter. Analyse viser at prisudviklingen på boliger i Helsingør er steget i snit 5,5% p.a. mellem 2013-2023.
- 🔮 Ifølge Nykredit og Realkredit Danmark forventes boligpriserne i forstæder og regionale centre som Hillerød at stige med 3–4 % om året frem mod 2028.
Udviklingsejendomme i Nordsjælland er en sund investering – og timingen er ideel Kombinationen af befolkningsvækst, lavere konkurrence, kommunal opbakning og stærke vækst-prognoser gør Nordsjælland – og særligt Hillerød og Helsingør – til et oplagt område for investering i udviklingsejendomme.
For den investor, der ønsker at skabe langsigtet værdi og stå stærkt i et marked, hvor livskvalitet, bæredygtighed og tilgængelighed bliver stadig vigtigere, er timingen nu.
Hvis du har spørgsmål til vores udvælgelseskriterier, Value Funds eller vores kommende projekter, må du som altid kontakte os.