Vi er glade for at kunne meddele, at vores nyeste ejendomsprojekt “Value Funds – Helsingør II ApS” nu er fuldtegnet på bare 7 dage. Interessen for projektet har været overvældende, og vi har oplevet en markant tilstrømning af investorer, der ønsker at være med på rejsen mod en ny levende bydel i Helsingør.
Et stærkt projekt med stor appel
Projektet giver investorer medejerskab i en attraktiv grund med byggetilladelse til opførelse af 40 moderne og kompakte boliger i det nye byudviklingsområde Cinemabyen, som er en spændende forvandling af et tidligere erhvervsområde med både boliger, detailhandel og grønne byrum.
Projektet er kendetegnet ved:
- En kort investeringshorisont på 24–48 måneder
- Et forventet afkast på 15–20% p.a. (IRR)
- En planlagt udlodning på ca. 21% allerede efter 24 måneder.
- Beliggende i et nyt boligområde, postiv befolkningsvækst og stigende boligpriser.
En vigtig milepæl for Value Funds
Fuldtegningen af projektet er endnu et bevis på, at vores koncept om at investere i den tidlige udviklingsfase af ejendomsprojekter med stort fokus på beliggenhed, kort kapitalbinding og solid risikostyring, rammer et behov i markedet.
Som den eneste udbyder i Danmark tilbyder Value Funds semi-professionelle investorer adgang til hele værdikæden fra køb af grund til færdigbygget og udlejet ejendom.
Tak for opbakningen
Vi takker alle investorer, der har valgt at være med i Value Funds – Helsingør II. Vi glæder os til at dele opdateringer fra byggepladsen og invitere jer med på næste kapitel af projektet.
Er du interesseret i kommende projekter fra Value Funds?
Kontakt os eller tilmeld dig vores investornetværk nedenfor og få besked som en af de første, når vi åbner for nye muligheder.