Value Funds – Boligudvikling I ApS overtager ejendom i hjertet af København

Value Funds – Boligudvikling I ApS har pr. 1 februar 2026 overtaget en historisk ejendom beliggende på Kompagnistræde 12, 1208 København.

Ejendommen er i alt 741 kvm. som er fordelt på et for- og baghus. I forhuset er der erhvervsarealer i kælder og stue samt boliger fra første til tredje sal. I baghuset er der boliger og fire lagerrum på hver 25 kvm.   

Kompagnistræde er første ejendomskøb i Value Funds – Boligudvikling I ApS.

Ejendommen opfylder Selskabets investeringsstrategi om at investere i byggeretter, renoveringsprojekter eller konverteringsejendomme mellem København, Køge, Roskilde og Nordsjælland.

Det er en historisk ejendom beliggende i et område med stor betydning for det oprindelige København.

Vi vil derfor med respekt for historien udvikle ejendommen i samarbejde med samarbejdspartnere, som har erfaring med historiske ejendomme i København samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Vi forventer, at udviklingsarbejdet tager ca. 24 måneder.

Du kan løbende følge udviklingen af ejendommen her på hjemmesiden eller gennem vores nyhedsmails.


Value Funds ApS er Registreret forvalter af alternative investeringsfonde hos Finanstilsynet. Value Funds har FT-Id nr. 25689.

Vores udviklingsprojekter skal have flere exit muligheder og være attraktiv på både kort og lang sigt. Fokus er altid at der er en fornuftig balance mellem risiko og afkast

– Peter Bygholm & Thomas Birkedal