Value Funds – Boligudvikling I ApS erhverver udviklingsprojekt i København S

Value Funds styrker sin tilstedeværelse i hovedstaden

Projektet omfatter erhvervelse af ejendommen samt udvikling af byggeretten med henblik på opførelse af moderne ungdomsboliger. Efter udvikling af byggeretten kan projektet enten sælges til en ekstern part eller videreføres i egen fond med henblik på realisering af det fulde udviklingspotentiale.

Nordøstlige Amager – stærkt boligmarked med dokumenteret vækst

Ejendommen er beliggende på Østrigsgade i det nordøstlige Amager Øst – et tidligere arbejderkvarter, der de seneste år har gennemgået en markant byudvikling og i dag fremstår som et af Københavns mest populære boligområder. Lergravsparken Metrostation ligger blot 300 meter fra ejendommen, og dagligvarebutikker og lokale servicetilbud finder man i umiddelbar nærhed.

Boligmarkedet og prisudviklingen i referenceområdet bekræfter, at lokationen er attraktiv. Ligeledes bekræfter lokale mæglere et stærkt og stigende lejeniveau for netop den boligtype, projektet muliggør

Styrkelse af fondens portefølje

Med Østrigsgade 22 udvider Boligudvikling I ApS sin portefølje yderligere. Fonden investerer i 2–5 boligudviklingsprojekter i vækstområder i og omkring København og giver investorer adgang til et veldiversificeret udviklingsselskab med attraktivt risikojusteret afkast og en kort investeringshorisont.

Du kan løbende følge udviklingen af ejendommen her på hjemmesiden eller gennem vores nyhedsmails.

Se dokument med central information (KID).


Value Funds ApS er Registreret forvalter af alternative investeringsfonde hos Finanstilsynet. Value Funds har FT-Id nr. 25689.

Vores udviklingsprojekter skal have flere exit muligheder og være attraktiv på både kort og lang sigt. Fokus er altid at der er en fornuftig balance mellem risiko og afkast

– Peter Bygholm & Thomas Birkedal