Value Funds – Boligudvikling I ApS køber udviklingsprojekt midt i Frederikssund

Value Funds – Boligudvikling I ApS fortsætter med at eksekvere selskabets indkøbsstrategi. Denne gang er indkøbt en centralt beliggende grund midt i Frederikssund hvor der skal opføres 45 moderne lejeboliger.

Projektet omfatter opførelse af 45 moderne boliger fordelt på 3.707 m² i en ny randbebyggelse på 3,5 etage. Boligerne fordeler sig på fire typer fra 1- til 4-værelses med en gennemsnitsstørrelse på 82 m², herunder 12 duplex lejligheder særligt egnet til familier. Ejendommen inkluderer desuden 27 parkeringspladser samt fællesarealer med altaner, tagterrasser og gårdmiljø.

Central beliggenhed med by, natur og tog

Ejendommen ligger midt i Frederikssund, ca. 300 meter fra S-togs stationen som tager pendlere til København på under 50 minutter og gangafstand til shoppingcenter Sillebroen med over 65 butikker, caféer og restauranter. I gåafstand ligger også Roskilde Fjord og byens populære kultur- og havnebad.

En statsligt prioriteret fingerby i vækst

Frederikssund er én af Nordsjællands hurtigst voksende byer, og indgår i S-togs fem fingerplanen som en af Hovedstadens prioriterede vækstbyer. Den gode infrastruktur og omgivelser tæt på natur og vand tiltrækker pendlere og familier på udkig efter mere plads uden at gå på kompromis med adgangen til København

Styrkelse af fondens portefølje

Med indkøbet af A C Hansensvej 12 styrker Value Funds – Boligudvikling I ApS portefølje yderligere.

Value Funds – Boligudvikling I har til formål at investerer i ejendomsudviklingsprojekter i vækstområder i og omkring København. Ved investering i fonden opnår investorer adgang til et veldiversificeret udviklingsselskab, attraktivt risikojusteret afkast med kort investeringshorisont.

Du kan løbende følge udviklingen af ejendommen her på hjemmesiden eller gennem vores nyhedsmails.

Se dokument med central information (KID).


Value Funds ApS er registreret forvalter af alternative investeringsfonde hos Finanstilsynet. 
Value Funds har FT-Id nr. 25689.

Vores udviklingsprojekter skal have flere exit muligheder og være attraktiv på både kort og lang sigt. Fokus er altid at der er en fornuftig balance mellem risiko og afkast

– Peter Bygholm & Thomas Birkedal